Misundelsesværdigt

Velklædte. Det var de, de amerikanske sportsjournalister, vi mødte i skøjtearenaerne. Jakkesæt og slips var obligatorisk, når man skulle på TV, men også de skrivende kolleger hentede tøj i den pæne del af garderoben, når der skulle berettes fra verdens bedste ishockeyliga. Slipset kunne undværes, men mindre end blazer og skjorte kunne ikke gøre det.
Men det er måske et udtryk for værdsættelse af de fantastiske arbejdsforhold, de forefinder.
Informationerne kommer flyvende fra højre og venstre. Til New York Islanders kampe sidder der ikke færre end syv medarbejdere, der løbende opdaterer alle mulige statistikker. Omklædningsrummene er åbne for journalister fem minutter efter kampens afslutning, ellers vanker der bøde fra NHL. Spillere og trænere stiller velvilligt op, uden nogen form for forsinkelse. Ikke noget med, at de liiige skal i bad først, have massage eller evaluere kampen internt.
Klubbernes kommunikationsfolk er med på en lytter og ser gerne, at kontakten mellem journalist og spiller på ikke-kampdage går via klubben, men står på hovedet for at servicere medierne bedst muligt. Newsday-journalisten Arthur Staple, som vi mødte til en snak inden en Islanders-kamp, erkender da også, at han ikke har den mindste grund til utilfredshed med kommunikationsdirektør Kimber Auerbach hos New York Islanders, der gør alt for at Staple kan komme tæt på spillerne. Men man kan også komme for tæt på spillerne. Staple dækker som udgangspunkt alle Islanders 82 grundspilskampe, uanset om det er hjemme på Long Island, i Dallas, Los Angeles, Vancouver eller Calgary, men Newsday har af presseetiske grunde afslået tilbudet om at flyve med Islanders til udekampene. Men også i USA går man af og til på kompromis med etikken og moralen, når pengepungen er tom. En avis i Carolina sløjfede af økonomiske grunde Hurricanes udekampe, men det var NHL-klubben ikke tilfreds med. Man tilbød avisen en plads i flyveren, og der sidder journalisten nu hver gang,

Stemningsbilleder fra kurset

NHL topledelse Præsident og vice.

Alle siger tak for et helt forrygende kursus, der går nok lige et par dage før alt sætter sig:-)
Super godt arbejde af Frits:-) Håber alle kommer igennem eksamen.

Kommentator øjne på kampen

TV kommentatorene var på plads, højt placeret i hallen, med fuldt overblik. Bemandingen var som de fleste andre steder, en kommentator og en ekspert, tidligere topspiller.

Begge var på plads, et stykke tid inden kampens start, hvor de lavede en stående intro, med håndholdte mikrofoner, noget pænere tv billede uden ørelapper:-) Lige inden kampstart, kom de hurtigst på plads og talestrømmen startede. De sad begge med deres meget begrænset mængde papiere og uden en pc?? Kommentatoren til venstre havde blot en holdopstilling, eksperten sad med en blok med egne notor.
Hvordan kan de snakke, tale i 3 gange tyve minutter konstant, uden stastitikker?

Lige inden kampen blev fløjtet igang, stak en person som stod ved siden af, et kort op, med introord.
Og på en Whithe board, blev de af 2 assistenter konstant informeret, om samtlige statistikker, alt hvad der var vær at fortælle.

De 2 kommentatore flyttede ikke blikket fra isen en eneste gang, de fik alle info ind fra siden, af de 2 hårdt arbejdende assistenter. Eneste tal vi ikke fik var Frans Nielsens skostørrelse og i hvilke perioder der bliver kaldt flest timeouts:-)

NHL - mere end bare et kontorlandskab

Man kan mærke, man er kommet til en stor, kommerciel virksomhed, når man tropper op hos NHL i New York. I stueetagen ligger den officielle NHL-butik, hvor man kan købe tøj og andet merchandise fra de 30 hold i NHL, ligesom de bagest i butikken har et tv-studie, der kan bruges til indslag og udsendelse, som vises på nhl.com.

Kontorerne ligger noget højere oppe på 15. etage - eller det vil sige med godt 450 ansatte har NHL bredt sig ud over fem etager i bygningen. Det giver plads til et imponerende setup med masser af vægudsmykninger fra eksempelvis prisuddelinger og en væg fyldt med kopier af de inskriptioner (inkl. stavefejl), som findes på Stanley Cup-trofæet og en hel væg med fladskærme, der - mens vi var der - viste billeder fra NHL Winter Classic - årets udendørskamp, som 2. januar var et opgør mellem Philadelphia Flyers og New York Rangers. På gangen mellem mødelokalerne var der et langt bord med en stribe is som pynt på midten - og naturligvis en lille ismaskine.

Der var også en række spillekonsoller, hvor man lige kunne tage sig et spil NHL 12, hvis man skulle have en pause. Rundt omkring ved de forskellige arbejdspladser er der masser af nips og hockeyudstyr fra de forskellige hold, og man er absolut ikke i tvivl om, at det er en sportsvirksomhed. Der er også et tv-studie, hvor Brendan Shanahans video-indslag bliver optaget, og så er der et hav af redigeringsrum med tip-top videoudstyr, der ville få de danske medier til at blive grønne af misundelse. De bliver brugt til at lave video-indslag til nettet og til at klippe highlights sammen af de mange kampe, der bliver spillet.

Brendan Shanahan og hans folk har også et rum, hvor de sidder og ser kampene liv, så de kan holde styr på, om der bliver begået ulovligheder i kampene. Her er der 12 store tv-skærme på væggen, hvor Shanahan kan se tre kampe i stort format, eller han kan vælge at se en kamp på  hver sin skærm.

Kommisær Gary Bettman og de høje herrer har et stor mødelokale med tilhørende køkken, hvor de kan holde møder, men de mindre mødelokaler til de øvrige medarbejder er bestemt imponerende med minikøleskab, dvd-afspiller, storskærm, projektor gemt i loftet og naturligvis en fremragende udsigt over New York.

Selvom det næsten er overdrevet, kan man ikke lade være med at blive lidt imponeret over omgivelserne på NHLs kontor, og det virker som om, der er tænkt på alt. Dropper man turen i elevator og tager trapperne fra etage til etage i stedet for, kan man lige blive lidt ekstra inspireret med et citat eller to fra blandt ander Wayne Gretsky på væggene i trappeopgangen.

OL er ikke alt

I 2011 var det NFL og NBA, der skulle blive enige om en ny overenskomst, og i år er det blevet NHLs tur. For når denne sæson er slut, skal NHL og spillerforeningen NHLPA forhandle overenskomst for de kommende år. Sidst de skulle det var i 2004, hvor det endte med, at sæsonen blev aflyst, fordi parterne ikke kunne blive enige. Det er der naturligvis ingen, der håber, sker igen, men der er store emner, man skal blive enige om.

Ind til videre har spillerforeningen allerede stillet sig i vejen for den nye organisering af holdene i NHL. NHLPA vil ikke gå med til den fordeling, NHL havde foreslået efter Winnepegs flytning fra Atlanta før denne sæson. Spillerforeningen ville have svar på, hvor meget spillerne skulle rejse i løbet af sæsonen og om alle kommer til at rejse lige langt, men det kan NHL ikke sige med sikkerhed, før kampprogrammet er lagt - og det tager tid. Derfor har NHL været nødt til at udsætte den nye divisionsopbygning mindst en sæson.

Et andet emne, der optager parterne er OL. For spillerne er det en ære og en kæmpe oplevelse at spille OL for deres landshold, men for klubberne og NHL er det ofte et irritationsmoment, at ligaen skal ligge stille midt i februar, ligesom man kan risikere at få en skadet spiller hjem. Ved både OL og VM er klubbernes ultimative argument, at det er dem, der betaler spillernes løn.

Allerhelst ville NHL gerne spille ishockey ved sommer-OL, hvor det ikke kommer i vejen for sæsonen i NHL, men det synes IOC ikke er nogen god ide. Så det bliver spændende at se, om parterne kan blive enige om at spillerne må deltage ved OL i 2014 eller ej.

NHL-kontoret...mange jern i ilden

Man bliver hurtigt klar over, at man er kommet til det rette sted, når den første person, man møder, efter man stiger ud af elevatoren, er Brendan Shanahan. Han er tidligere NHL-stjerne og bestemmer nu, hvem der får karantæne, når de ikke følger reglerne på isen.

Det var nu ikke ham, vi var kommet til NHLs kontor for at møde. Derimod havdev vi et møde med vice kommisær Bill Daly, der sammen med kommisær Gary Bettman styrer NHL. Vi møder også John Dellapina, der er direktør for PR-afdelingen, ligesom redaktøren for nhl.com, Bob Condor, også kigger forbi. Der er dømt fri leg i forhold til at stille spørgsmål, og de er alle meget åbne og villige til at svare.

Udover at skulle holde styr på planlægning af sæsonen i NHL - hvilket kræver en meget stor kalender med 30 hold, der skal spille ude og hjemme - står Bill Daly og hans medarbejdere også for at fordele tv-rettighederne til medierne i både ind- og udland. Kort sagt er det Bettman, Daly og resten af folkene hos NHL, der bestemmer alt omkring afviklingen og udviklingen af NHL. Hvis et hold vil spille træningskampe mod et europæiske hold, skal de have tilladelse af NHL, og hvem der spiller Winter Classic og sæsonens første kampe i Europa er også op til Bettman og co.

Og som nævnt tidligere er det også fra kontoret i New York, at man sørger for, at reglerne bliver overholdt både på og uden for banen. NHL er også begyndt at tage fans og spillere i hånden, så når der bliver uddelt en karantæner, forklarer Brendan Shanahan, hvorfor han har dømt, som han har dømt med video-indslag på nhl.com. Det projekt står John Dellapina i spidsen for. I det hele taget forsøger NHL og nhl.com hele tiden at finde nye måder at bruge video på hjemmesiden.

NHL.com er ligaens officielle hjemmeside, og den findes efterhånden på otte forskellige sprog, så brugere fra hele verden har lettere ved at få oplysninger om ligaen. Men det er ikke kun NHL, man kan finde historier om på hjemmesiden. Naturligvis er hovedvægten på historier fra ligaen, men hvis der sker noget opsigtvækkende eller spændende i ishockeyverdenen, så kommer det også med på hjemmesiden, fortæller redaktør Bob Condor. Han har blandet andet freelance-korrespondenter flere steder i Europa, som enten selv byder ind med historier, eller som han kan sætte til at skrive ting.

Et øje på hver finger

Hvis du finder et ungt, åbenlyst talent, næste gang du drister dig til at se en ishockeykamp for juniorer, så kan du være sikker på, at du ikke står alene med den opdagelse.

For i verdens bedste ishockeyliga, NHL, er professionelle spejdere en enorm del af organisationen i de 30 klubber.

I de to New York-klubber, Islanders og Rangers, bliver der brugt store summer på at følge dels de kommende stjerner i såvel Nordamerika som i Europa og det tidligere Sovjetunionen. Dels de allerede etablerede spillere i Nordamerika, der kan være interessante at knytte til sit hold.

Islanders har 16 spejdere på lønningslisten, og i Rangers sørger 13 mand for, at der hver eneste dag tikker rapporter ind om spillere, så de respektive chefspejdere kan føje til deres i forvejen enorme database over spillere fra hele verden.

Et godt eksempel på spejderiet er faktisk de efterhånden otte danske spillere, der har kontrakt med et NHL-hold. For et land med ca. 1500 ishockeyspillere (Sverige har ca. 40.000) er det helt fantastisk, men det havde ikke kunnet lade sig gøre, hvis ikke der havde været folk, der i første omgang havde lagt mærke til Frans Nielsen, Jannik Hansen og Peter Regin.

Seneste skud på stammen er Nicklas Jensen, der i efteråret skrev kontrakt med Vancouver Canucks. Få måneder tidligere havde canadierne draftet herningenseren i første runde og dermed indikeret, at han er en spiller, de ser stort potentiale i.

Men Jensen kunne faktisk være endt i New York Rangers, forklarer Gordie Clark, der er klubbens såkaldte Director of Player Personnel og dermed øverste ansvarlig for klubbens spejdere.

- Nicklas var en spiller, vi havde øje på, og vi håbede da, at han ikke blev taget i første runde, siger Clark, der havde været klar til at hugge til i anden runde.

Det havde han først og fremmest på grund af Nicklas Jensens evner på en ishockeybane, hvor han er en fantastisk pointsluger. Men også fordi Gordie Clark i danskeren så andre kvaliteter, som han sætter stor pris på.

- I Nordamerika er det meget almindeligt, at sportsfolk tager tidligt hjemmefra eksempelvis på college. Så det kigger vi også på hos de europæiske spillere. Jeg synes, at det siger meget om en spiller, at han i en tidlig alder flytter væk fra sin trygge familie for at udvikle sin hockey.

Så sidder der unge ishockeyspillere med NHL-anbitioner derude, så er opfordringen altså at komme væk fra mors kødgryder tidligt ­– i hvert fald hvis man skal til New York Rangers.

- For de unge spillere er det ikke altid et spørgsmål om, hvad de kan. De skal også kunne håndtere dette bæst af en by. Og det er ikke alle, der kan det, siger Gordie Clark og smiler.

Lige nu har han dog ikke personligt så stort fokus på de unge talenter. For Rangers ligger endog rigtig flot til i tabellen og ligner godt halvvejs i sæsonen et sikkert hold til slutspillet. Men at starte godt er en ting – at holde sig på toppen en anden. Og det kræver lidt hjælp fra spillere udefra – og altså fra Gordie Clarks database.

- Sidste halvdel af sæsonen er altid hårdest – det er i første halvdel, at man kan vinde de lette point. Så vi kigger på, hvad vi skal have forstærket inden deadline – og vi har da et par emner i kikkerten, siger Gordie Clark – uden altså at sige alt for meget.

Bandekrig i pausen mellem 1 og 2 periode.. Tænk at være juniorspiller og spille i en proppet MSG.

De åbne omklædningsrum

- Fem minutter efter den sidste spiller har forladt isen skal omklædningsrummet åbnes. 

De danske sportsjournalister kigger lidt på hinanden. Hørte de rigtigt? I Danmark skal man i Superligaen pænt spørge om lov til at tale med en spiller, og så henter klubbernes pr-mand måske den spiller, man søger. Men først når spilleren har tid og fået ”løbet af” ude på stadion. 
Og hos håndboldspillerne skal kampen ofte fordøjes af træneren i omklædningsrummet, og den analyse kan tage lang tid.

I verdens bedste ishockeyliga er det anderledes. Meget anderledes.
- Det er regler, der er lavet i ligaen og ens for alle hold. Det er vigtigt for visse avisers deadline og vigtigt for os at have et godt samarbejde med medierne, forklarer Kimber Auerbach, medieansvarlig hos New York Islanders.

Sammen med sine ansatte er de samtidig på medhør, når journalisterne udspørger spillerne.

- Det er vigtigt, at spillerne citeres rigtig, forklarer Kimber Auerbach.

Derfor begynder han også dagen med at læse alle aviser og alt på nettet, for at få et overblik over, hvad der er skrevet om Islanders og hvordan spillerne har udtalt sig. 

- Er der fejl eller misforståelser, tager jeg kontakt med de redaktører, der har ansvaret for det, der er skrevet, siger Kimber Auerbach.

Hos de danske sportsjournalister spores kun misundelse i forhold til de hjemlige arbejdsforhold efter en kamp, da de efter fredagens træning først er med til den daglige pressekonference med Islanders cheftræner Jack Capuano, og derefter får en snak med Frans Nielsen i omklædningsrummet, hvor adskillige spillere bliver interviewet til de amerikanske medier.  
Alle spillere giver sig tid.

Men det er ikke kun efter kampen, at klubberne har en anderledes politik end i Danmark. Er der sket noget nyt med en spiller - det kan være et trade, en ny kontrakt eller måske er der én, der er udtaget til All-Star holdet – må de sommetider stille op før kampen.  
- Så kan vi lave en kort pressekonference med spilleren to timer før kampen, så medierne har en mulighed for at få historien før kampen, siger Kimber Auerbach.

Hos os danske sportsjournalister her på turen I New York er der enighed om, at samarbejdet mellem klubber, spillere og journalister i NHL er langt mere åben end i Danmark. NHL-reglerne ville lette arbejdet i for eksempel den danske Superliga og sandsynligvis også give flere historier om spillere og klubber i de danske aviser.

Svære arbejdsvilkår og langsom kommunikationsvej hæmmer både arbejdet og lysten. Den åbne amerikanske stil er måske gammeldags dansk stil, men herovre er der enighed om, at det ville hjælpe alle, hvis vi fik lidt ”retro” tilbage i et par af de store idrætsgrene hjemme i Danmark.  

Bytte bytte købmand

I Europa er vi i sportsverden vant til, at der bliver lagt en bunke stakater på
bordet, og så skifter en spiller straks klub. Pengene har talt.
Sådan er systemet ikke helt i nordamerikansk hockey, hvor en lang række
restriktioner og regler hæmmer arbejdskraftens frie bevægelighed. Men sådan er det
selvfølgelig alligevel ikke helt i Gud eget Land.
Man bruger bare nogle andre redskaber, og et er af dem er "trade" - byttehandel. To
klubber kan frit bytte spiller, hvis de da ellers kan blive enige om betingelserne.
Det er god gammeldags studehandel, som det kendes fra landet, og det kan klubberne
frem til den 27. februar i år, hvor bytte-vinduet smækkes i.
Torsdag aften fandt en af hockey-historiens mest spektakulære byttehandler sted, da
Montreal Canadiens byttede Mike Cammaleri ud med Calgary Flames-målvogteren Karri
Ramo. Ikke noget opsigtvækkende bytte, al den stund Mike Cammaleri ikke har haft en
god sæson i Montreal sammen med danske Lars Eller.
Men måden det skete på var ganske uset i nordamerika. Cammaleri spillede de to
første perioder for Montreal. Han fik lidt over ni minutter på isen, men til 3.
periode blev han sendt i omklædningsrummet. Beskeden var, at han fremover
repræsenterede Calgary Flames.
- Det er ikke sjovt at indgå i en byttehandel, men jeg har gode minder fra min
tidligere tid i Calgary, lød det fra Callametri til NHL's hjemmeside.
Spillerne har ikke noget at sige i sådan en sag. De må bare rette sig ind efter,
hvad klubberne bestemmer, selv om det måske har store personlige omkostninger at
skulle flytte flere tusinde kilometer med familien. Hvis de stritter imod, så bliver
de bare lagt på is af klubberne. Karrieren kan være ødelagt, og der er ikke meget
hjælp at hente hos spillernes egne agenter.
- En NHL-spiller vil bare spille. Han vil hellere være på isen et sted end at være
på bænken et andet. Hvis han ikke er ønsket i sin klub, så må han søge et andet sted
hen, siger agenten Todd Diamond til gruppen af danske sportsjournalister i New York.
Selve byttehandlen kan som i Callametris tilværelse blive eksekvertet med minutters
varsel, selv om den har været under opsejling et stykke tid.
- Jeg har gennem et stykke tid været klar over muligheden har været til stede gennem
mine samtaler med de andre general managers. Men vi har ikke været interesseret, men
det er ganske typisk for den slags aftaler, at det går hurtigt, når det sker, siger
New Tork Islanders general manager Garth Snow.
Trading er en del af gamet, som var det et åbent transfervindue i fodboldens verden.
Der er altid hektisk aktivitet op til lukketid, og der er en masse mimespil
forbundet med byttehandlerne, og det er noget spillerne forholder sig til.
Danske Frans Nielsen afviser således ikke, at han kan indgå i en byttehandel efter
fem år i New York Islanders. Hans kontrakt med Long Island-klubben udløber til
sommer.
- Man kan aldrig vide. Kan klubben se, at det bliver svært at lave en
kontrakt-forlængelse, så kan det være bedre for at lave en bytte-handel. Så kan de
få en spiller, den hellere vil have, siger Frans Nielsen.
Han kender risikoen - eller chancen om man vil. New York Islanders hører til
bundholdene i NHL-ligaen, men klubskifter er en følsom sag. Alle træder varsomt og
tænker sig godt om, inden de udtaler sig.

- Vi vil gerne have, at Frans fortsætter på vores hold. Man kan jo bare se på
statistikken, hvor betydningsfuld en spiller han er for vores hold, siger Garth
Snow.

God første dag - og et enkelt styrt

Efter en lang rejse over Atlanten kom vi endelig i gang med det rigtige program. Og det var rart. Og interessant.

Første programpunkt var et møde med spilleragenten Todd J. Diamond. Han gav et indblik i sit arbejde og forklarede, hvordan han arbejde fra sin side af bordet agerede i forhold til de unge talenter, holdene og organisationen NHL.

Frokostmøde med Todd J. Diamond

Spørgelysten var stor, og der blev belyst mange interessante emner og problemstillinger. Eksempelvis ved vi nu: At agenterne træder i karakter og begynder at spotte spillere, når de runder 15-16 år. At der findes general managers i NHL, der er dygtige og formår at tænke på spillerne – men også at der findes deciderede kraftidioter, der ikke bekymrer sig det fjerneste om andet end profit. At NHL virker som en gammeldags mafiavirksomhed - det sagde Todd altså. Og at en agent sagtens kan finde ud af at bruge pressen til at forbedre en forhandlingssituation for sin klient.

Todd J. Diamond og de spørgelystne journalister

Det sidste sker naturligvis også for agentens egen skyld. En spiller aflønner nemlig typisk sin agent med 3-5 procent af sin årsløn. Det lyder ikke af meget – men når en af spillerne i stalden – som i Todd Diamonds tilfælde – er Washington Capitals’ Alexander Semin med en årlig hyre på 40 mio. kr., så hjælper det lidt på det.

Efter endt møde var det tid til dansk verdensklasse i Madison Square Garden. Mikkel Bødker og Phoenix Coyotes besøgte New York Rangers. Vi var naturligvis på lægterne - også selv om vore akkrediteringer ikke helt omfattede pressepladser inde i selve hallen. Men vi overlevede trods alt.

Klar i Madison Square Garden

Det gjorde Bødker og co. også. De to hold spillede en meget lige kamp, og publikum var trods kun to scoringer – en til hver – meget godt underholdt. Blandt andet da de allerede efter knap to minutter blev vidner til kampens første nævekamp. Så var tonen ligesom slået an.

Faceoff med Mikkel Bødker på spring i højre side.

Spænding var der såmænd også. For efter tre perioder og overtid var der endnu ikke fundet en vinder, så der skulle straffeslag til. Tredje og sidste skytte for Coyotes var Mikkel Bødker, og da de fem foregående havde udløst en enkelt scoring til hver side, havde han faktisk mulighed for at afgøre matchen. Han missede dog, da pucken på det sidste træk gled lidt fra ham, men den slags sker, erkendte han efterfølgende i omklædningsrummet.

- Ja, isen er altså glat, sagde han med et smil.

Om det var på grund af den paralleleksporterede danske slik han fik med sig i flyet mod Detroit, hvor næste slag skulle stå, vides ikke. Men det var i første omgang ikke på grund af resultatet. For kaptajnen Shane Doan brændte sit forsøg, og så vandt Rangers kampen og udbyggede føringen i den samlede tabel, mens Phoenix kunne sætte et enkelt velfortjent point ind på kontoen.

En god første dag havde dog også et stort minus. Den danske delegation var udsat for et styrt. Turens nestor og dansk ishockeys ’grand old man’, Peter Fredberg, måtte i et anfald af 'løbetitis' se sig overmandet af en solid trappe, der uheldigvis ramte ham i hovedet. Så i stedet for at se ishockeyspillerne udfolde sig i Madison Square Garden valgte han på nærmeste hold at researche i spillernes værste mareridt: hjernerystelse.

Han har det dog efter omstændighederne godt – og trappen slap efter sigende fra sammenstødet uden varige mén.

Så er vi landet i New York

Fra 9. til 17. januar er vi en gruppe på 10 danske sportsjournalister, der er på tur til New York for at møde personer fra det inderste NHL, der vil fortælle om verdens bedste ishockeyliga. Samlet skal det give os et indblik i, hvad NHL er, hvordan den private og lukkede turnering fungerer, og de mange samtaler vil give os et indtryk af, hvad amerikansk sport er for en størrelse, og hvilke tankegange der ligger bag. Vi vil opleve den åbne amerikanske stil med og uden den kommercielle journalistik og opleve hvordan medierne arbejder derovre.

Vores hotel ved 9/11 Memorial

Efter en lang rejsedag mandag er vi tirsdag klar til at møde agenten Todd J. Diamond og i aften skal vi se kampen mellem NY Rangers og Phoenix Coyotes med Mikkel Bødker på holdet.