Første programpunkt var et møde med spilleragenten Todd J. Diamond. Han gav et indblik i sit arbejde og forklarede, hvordan han arbejde fra sin side af bordet agerede i forhold til de unge talenter, holdene og organisationen NHL.
 |
| Frokostmøde med Todd J. Diamond |
Spørgelysten var stor, og der blev belyst mange interessante emner og problemstillinger. Eksempelvis ved vi nu: At agenterne træder i karakter og begynder at spotte spillere, når de runder 15-16 år. At der findes general managers i NHL, der er dygtige og formår at tænke på spillerne – men også at der findes deciderede kraftidioter, der ikke bekymrer sig det fjerneste om andet end profit. At NHL virker som en gammeldags mafiavirksomhed - det sagde Todd altså. Og at en agent sagtens kan finde ud af at bruge pressen til at forbedre en forhandlingssituation for sin klient.
 |
| Todd J. Diamond og de spørgelystne journalister |
Det sidste sker naturligvis også for agentens egen skyld. En spiller aflønner nemlig typisk sin agent med 3-5 procent af sin årsløn. Det lyder ikke af meget – men når en af spillerne i stalden – som i Todd Diamonds tilfælde – er Washington Capitals’ Alexander Semin med en årlig hyre på 40 mio. kr., så hjælper det lidt på det.
Efter endt møde var det tid til dansk verdensklasse i Madison Square Garden. Mikkel Bødker og Phoenix Coyotes besøgte New York Rangers. Vi var naturligvis på lægterne - også selv om vore akkrediteringer ikke helt omfattede pressepladser inde i selve hallen. Men vi overlevede trods alt.
 |
| Klar i Madison Square Garden |
Det gjorde Bødker og co. også. De to hold spillede en meget lige kamp, og publikum var trods kun to scoringer – en til hver – meget godt underholdt. Blandt andet da de allerede efter knap to minutter blev vidner til kampens første nævekamp. Så var tonen ligesom slået an.
 |
| Faceoff med Mikkel Bødker på spring i højre side. |
Spænding var der såmænd også. For efter tre perioder og overtid var der endnu ikke fundet en vinder, så der skulle straffeslag til. Tredje og sidste skytte for Coyotes var Mikkel Bødker, og da de fem foregående havde udløst en enkelt scoring til hver side, havde han faktisk mulighed for at afgøre matchen. Han missede dog, da pucken på det sidste træk gled lidt fra ham, men den slags sker, erkendte han efterfølgende i omklædningsrummet.
- Ja, isen er altså glat, sagde han med et smil.
Om det var på grund af den paralleleksporterede danske slik han fik med sig i flyet mod Detroit, hvor næste slag skulle stå, vides ikke. Men det var i første omgang ikke på grund af resultatet. For kaptajnen Shane Doan brændte sit forsøg, og så vandt Rangers kampen og udbyggede føringen i den samlede tabel, mens Phoenix kunne sætte et enkelt velfortjent point ind på kontoen.
En god første dag havde dog også et stort minus. Den danske delegation var udsat for et styrt. Turens nestor og dansk ishockeys ’grand old man’, Peter Fredberg, måtte i et anfald af 'løbetitis' se sig overmandet af en solid trappe, der uheldigvis ramte ham i hovedet. Så i stedet for at se ishockeyspillerne udfolde sig i Madison Square Garden valgte han på nærmeste hold at researche i spillernes værste mareridt: hjernerystelse.
Han har det dog efter omstændighederne godt – og trappen slap efter sigende fra sammenstødet uden varige mén.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar